Hjælp til kommunal genoptræning efter hjerneskade
Hvert år rammes cirka 20.000 danskere af en hjerneskade – de fleste efter en blodprop eller blødning i hjernen. En stor del af den efterfølgende genoptræning ligger i kommunerne, og gennem halvandet år har Rigshospitalets eksperter på området tilbudt kompetenceudvikling i en række østdanske kommuner.
Genoptræning af borgere, som har fået en alvorlig hjerneskade, foregår for en stor del i kommunalt regi, når først borgeren er blevet udskrevet fra hospitalet. Det er imidlertid en særdeles kompleks og stor tværfaglig opgave – ikke mindst, når det gælder de mest alvorlige skader. Derfor har Rigshospitalets Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader gennemført et projekt, hvor otte kommuner fra Østdanmark i halvandet år har kunnet få kompetenceudvikling, telefonisk rådgivning og hjælp fra et særligt rejsehold.
– De deltagende kommuner har i hele perioden kunnet henvende sig til os med særligt komplekse sager. Så samler vi et team af erfarent personale, som tager ud til kommunen og drøfter sagen med dem. I virkeligheden ikke så meget for at hjælpe dem med konkret behandling af den enkelte borger, men snarere for at tilbyde dem rådgivning og kompetenceudvikling, så de fremadrettet selv kan varetage opgaven, forklarer fysioterapeut Jon Damsager fra Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader.
Generobring af den faglige styring
Et af de steder, hvor man har taget mod tilbuddet om hjælp, er i Helsingør Kommune. Afdelingsleder Ulla Pihl tilkaldte i sommeren 2021 rejseholdet fra Rigshospitalet for at få støtte til et særdeles krævende forløb med en borger, som udfordrede de kommunale medarbejdere på forskellig vis:
– Der er tale om en borger, som er alvorligt kognitivt skadet efter et stroke. Vi har i hele rehabiliteringsforløbet haft et meget vanskeligt samarbejde med borger og pårørende. Der er tale om en familie i dyb livskrise, så de er naturligvis udfordrede – og det kommer blandt andet til udtryk i samarbejdet med vores team, indleder Ulla Pihl.
– Vi var simpelthen nødt til at have et nyt syn på vores håndtering af sagen. Det var et meget opslidende forløb, og derfor utroligt gavnligt med et udefrakommende helikopterblik på hele forløbet. Vi blev blandt andet bekræftet i, at det VAR en vanskelig sag, vi stod med. forklarer Ulla Pihl.
Giver ro og faglig tryghed
– Vi samlede hele det tværfaglige team, som var involveret i forløbet, til en halv dags møde med rejseholdet fra Rigshospitalet. Det er klart, at det er en investering i form af medarbejdernes tid, men det har helt sikkert været det hele værd. Det er af afgørende betydning, at vi i kommunen har mulighed for supervision på specialistniveau, når vi har de her meget komplekse borgersager, siger Ulla Pihl og uddyber:
– Skulle jeg gøre noget som helst anderledes, ville det udelukkende være at involvere dem tidligere i forløbet, og jeg er helt sikker på, at jeg ville gøre det igen, hvis det er muligt. Det har givet os ro, en faglig tryghed og en vigtig bekræftelse i, at vi skal huske at støtte os til hinandens fagligheder.
Fokus på tværfaglighed
Ud over besøg fra rejseholdet har medarbejdere fra de deltagende kommuner også været på kompetenceudvikling og kunnet ringe til en særlig hotline med specifikke sager i projektperioden.
– Vi udviklede undervisningstilbuddet i samarbejde med kommunerne, så undervisningen matchede deres konkrete behov. Vi har lagt vægt på, at undervisningen skal være tværfaglig, fordi rehabiliteringsopgaven i meget høj grad er tværfaglig, forklarer kvalitetskonsulent Hanne Munk fra Rigshospitalet.
Projektets telefonrådgivning var et tilbud til både det sundhedsfaglige personale i kommunerne, til de praktiserende læger samt til de kommunale hjerneskadekoordinatorer.
Kort om samarbejdsprojektet
Den udgående funktion fra Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader er kommet i stand på baggrund af en bevilling på 2,2 mio. kroner fra Sundhedsstyrelsen. Samtidig blev der etableret et lignende tilbud i Vestdanmark med udgangspunkt i Hammel Neurocenter.
I Østdanmark deltog i alt otte kommuner i projektet: Helsingør, Brøndby, Slagelse, Guldborgsund, Holbæk, Køge, Høje Tåstrup og Tårnby.
Projektet har bestået af tre spor:
- Tværfaglig kompetenceudvikling af de kommunale medarbejdere
- Telefonrådgivning rettet mod både kommunale medarbejdere og praktiserende læger
- Et rejsehold, der kunne tilkaldes til særligt komplicerede rehabiliteringsforløb i kommunerne.
Projektet er formelt afsluttet, og man er i gang med afrapportering af resultaterne. En af konklusionerne er, at der er et stort behov for vidensdeling mellem den højt specialiserede hjerneskaderehabilitering på hospitalet og den kommunale hjerneskaderehabilitering. Derfor håber man, at projektet kan fortsætte i en mere permanent form – og gerne med inddragelse af flere kommuner.