Generalforsamling  2019                                                      

Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi

Fredag 8.marts 2019 Odense

80 medlemmer og hele bestyrelsen deltog.

  1. Valg af dirigent og referent – Dirigent Gitte Wikke og referent Sine Secher Mortensen
  2. Beretning fra bestyrelsen v. formand Helle Rovsing Jørgensen

Vi gennemgår året 2018 i DSNF. Formandens/ bestyrelsens beretning vedlægges i slides. Vi har haft startvanskeligheder med hjemmesiden og Sune, Christian, Nora og Sine takkes for arbejdet med denne og de nyhedsbreve, som nu er muligt at sende ud til alle som tilmelder sig disse via hjemmesiden. DSNF har haft flere opgaver og aktiviteter i 2018 – se slides (liste dem op).

Bestyrelsen har ligeledes snakket om, hvordan vi kan komme tættere på medlemmerne via de sociale medier – enten via Facebook, instagram eller Linked-in. Dette tages op til kommende bestyrelsesmøde.

DSNF har undersøgt muligheden for at anvende hjemmesiden for private firmaer – revisor oplyser, at vi derved skal have betaling for dette og lave særskilt momsregnskab for disse indtægter. Derfor har bestyrelsen bestemt at det ikke er noget DSNF vil gå ind i, men fortsat have samarbejde om annoncering med andre selskaber i DSF eller tværfaglig samarbejdspartnere (selskaber).

Forslag til kommende tema-aftener/ kurser og hvad Nora/ Sine skal kigge på til verdenskongres i Geneve/Schweiz modtages på dagen og man kan maile det til bestyrelsen efterfølgende.

  1. Fremlæggelse af det reviderede regnskab v. kasserer

Sine fremlægger regnskabet for det forgangne år. Det kommer på hjemmesiden og lægges fysisk frem til deltagerne til gennemsyn på generalforsamlingen.

  1. Indkomne forslag

Ingen forslag er indkommet til formanden.

  1. Fastsættelse af kontingent

Bestyrelsen foreslår at vi forbliver på kontingent på 200kr pr. år – dette vedtages enstemmigt.

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

Helle Pilegaard Petersen har valgt ikke at genopstille til bestyrelsen. Helle Takkes for sit mangeårige virke i bestyrelsen for DSNF.

Bestyrelsesmedlemmer: Nora Holmestad Bechmann og Sune Virkelyst er på valg til bestyrelsen – Katrine Lyders stiller også op. Alle 3 kandidater holder en kort valgtale og der afholdes skriftligt valg. Nora Holmestad Bechmann og Sune Virkelyst vælges ind i bestyrelsen.

Suppleanter: Katrine Lyders, Camilla Lundquist og Christian Arens stiller op og vælges alle tre ind som suppleanter.

Evt. Der er ingen punkter til eventuelt.

 

Herunder linker vi til de dokumenter fra generalforsamlingen. Dokumenter fra temadagen vil blive sendt ud til dem der har deltaget, men vil ikke blive lagt på hjemmesiden.

18 Intern årsrapport

Marts 2019 Formandens beretning PowerPoint

Referat temadag Louise Ada GF 2019