Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi var repræsenteret ved Camilla Biering Lundquist.
Workshop – Højintensitets intervaltræning og fysisk aktivitet hos patienter med Parkinson
Kongressens første dag bestod af workshops. Workshop om Højintensitets intervaltræning og fysisk aktivitet hos patienter med Parkinson blev præsenteret af Erwin van Wegen & Karlijn Musch. Der er evidens for at Højintensiv intervaltræning (HIIT) kan forbedre motoriske og ikke-motoriske funktioner, kardiovaskulære funktioner og livskvalitet hos patienter med Parkinson. Forskning tyder på at fysisk træning kan udsætte eller reducere Parkinson symptomer og måske endog udskyde symptomdebut. Mennesker der er fysisk aktive får således konstateret Parkinson i en senere alder sammenholdt med mindre fysisk aktive personer.
Sammenlignet med traditionel udholdenhedstræning medfører HIIT tilsvarende eller større fysiologiske ændringer hos både raske og patienter med Parkinson. Samtidig bruges der mindre tid på at træne da der trænes med høj intensitet, men i kortere perioder end ved traditionel udholdenhedstræning. Typisk fordeles træningen som 20 % af tiden hvor man træner højintensivt (over 80% af max) og 80% af tiden hvor man træner med meget lav intensitet. I workshoppen prøvede deltagerne ud fra en case at lægge et træningsprogram, progrediere og monitorere træningen over en periode på 8 uger. Det blev også diskuteret, at HIIT nok ikke var for alle og at andre former for træning og fysisk aktivitet kunne overvejes afhængigt af patientens præferencer. Fysioterapeutens rolle i f.h.t. at lave individuel rådgivning og tilpasning ud fra den enkeltes ønsker og fysiske niveau blev understreget.
Ud over workshop om Parkinson holdt professor A. Nieuwbour et keynote oplæg. Hovedbudskabet var -ligesom i workshoppen- at HIIT blev anbefalet. Derudover gengav hun forskningsresultater der viste, at brug af aktivitetsarmbånd til at motivere til/ minde om at gå har en effekt på antal skridt i klinisk praksis. Accelerometre i træningen blev derfor anbefalet.
Workshop – ”VR in neurorehabilitation – entertainment or treatment?”
Iris Brünner fra Hammel Neurocenter havde fornøjelsen af at holde et workshop ”VR in neurorehabilitation – entertainment or treatment?” sammen med professor Eva Swinnen og post-doc Anke van Bladel fra Belgien. De to belgiske forskere præsenterede et overblik over forskellige virtual reality muligheder for gangrehabilitering i neurologiske populationer. Baseret på nyere litteratur, herunder deres eget Cochrane-review (Virtual Reality in Multiple Sclerosis, De Keersmaecker et al.) diskuterede Eva Swinnen effektiviteten og litteraturhullerne vedrørende brugen af virtual reality (VR) i neurorehabilitering. Videre viste hun resultaterne af en undersøgelse, af forskellige modaliteters betydning for gangbiomekanikken under gang på gangbånd hos raske mennesker og patienter med stroke.
Anke van Bladel præsenterede case-studies af patienter der havde trænet i GRAIL systemet, som er en semi-immersive system for gangtræning og analyse hvor patienten træner på et løbebånd i virtuel omgivelse. GRAIL anvendes på det belgiske center til patienter med rygmarvskade, MS, Guillain-Barree og stroke. Erfaringerne er gennemgående positive for patienter som har gangfunktion, men mangler tryghed og hastighed.
Iris Brünner præsenterede data om evidens af VR, og generelt XR (extended reality) for træning af arm- og håndfunktion efter stroke. Nyere undersøgelser viser en positiv trend for indsatsen af VR, dog ikke den store forskel til anden type behandling. Hvis man anvender systemer designet til rehabiliteringsformål, ser man en positiv effekt.
Hun præsenterede det projekt der aktuelt foregår på Regionshospitalet Hammel Neurocenter med et VR-system ift. neglekt og armtræning. Iris understregede at VR er ikke en behandlingsmetode i sig selv, men en metode som kan bruges til at anvende etablerede træningsprincipper og tilgange på en underholdende måde, med fascinerende muligheder for en mere præcis og individualiseret diagnose og behandling.
Keynote speak
Efter en dag med workshops startede den egentlige konferencen med en keynote af fysioterapeut og professor Julie Bernhardt (Australien) om ”Global Collaborations”. Hun en af de mest anerkendte forskere indenfor neurorehabiliteringen. Hun er kendt fra AVERT trial, et virkelig verdensomspændende multicenter studie om meget tidlig mobilisering efter stroke. De fandt dengang at meget tidlig mobilisering < 24 t efter skade kan være skadelig, særligt ved patienter som har haft en hjerneblødning. De gennemfører nu et studie som heder AVERT Dose, som bygger videre på det oprindelige AVERT studie i et globalt samarbejde. Studiet er et adaptivt klinisk forsøg og designet betyder, at efterhånden som forsøget skrider frem, og resultaterne for hver person er kendt, justeres en algoritme, der kontrollerer, hvor nye patienter tilfældigt fordeles. Algoritmen lukker dermed ned for randomisering til de træningsinterventioner som ikke er effektive for modsat at favorisere rekruttering til de behandlinger, der viser sig mest lovende. De forventer at kunne implementere nye træningsprotokoller i løbet af 2023. Julie Bernhardt har også været involveret i samarbejdsprojektet NOVELL re-design om Enriched Environments allerede i planlægningsfasen af hospitalsbyggeri. I projektet har forskere, klinikere, programmører og arkitekter udviklet et virtuel design for et rehabiliteringshospital. De venter nu på at kunne anvende det i et reelt bygningsprojekt. Hun opmuntrede generelt til globale alliancer, til trods for de vanskeligheder der kan være grundet sprog, reguleringer, tidsforskel mm. og om at deltage i den Internationale Stroke Recovery and Rehabilitation Alliance (ISRRA).
Afslutningsvis talte Julie Bernhardt om at igangsætte samarbejdsprojekter.
Hun præsenterede 10 konkrete tips som kan være relevante for både større og mindre projekter:
- Først skulle man få den gode idé, gerne starte med “tre-personers testen” – at præsentere idéen for tre personer, hvis alle siger at det er en god idé- så gå videre med idéen.
- Man skulle være forberedt på mange usikkerheder – men gøre det alligevel.
- Finde samarbejdspartnere som man synes om og har tillid til
- Finde samarbejdspartnere med en helt anden uddannelse og andre kompetencer end en selv
- Involvere patienter i planlægningsfasen og udarbejdelsen af projektet
- Starte i det små- skalere op
- Finde en mentor, med mere erfaring
- Have klare forventninger til samarbejdspartnere og nedskriv disse, så man kan holde hinanden op på dem
- Have det sjovt undervejs!
- Sidst men ikke mindst skulle man huske igen og igen at takke alle som bidrager til et samarbejdsprojekt.
Man skal derudover huske at ikke alle samarbejder varer ved, og dette er okay. Hvis der allerede findes eksisterende samarbejdsprojekter, så deltag i disse fremfor selv at starte nye op.
Posterpræsentation:
HIGT til danske stroke patienter
Fysioterapeut, Ph.D Gunhild Mo Hansen fra UCN Ålborg præsenterede en poster om Højintensiv Gangtræning (HIGT) for patienter med stroke. Projektet forgår på to neurorehabiliteringsenheder og i tre kommuner i Danmark. I posteren beskrives en planlagt implementeringsproces af HIGT i Danmark.
Keynote og workshop – Non-invasive brain stimulation
Non-invasive brain stimulation (stimulering af hjernen uden indopererede implantater), blev præsenteret af Rick Dijkhuizen. Rationalet bag er, at man kan påvirke hjernens plasticitet og dermed den motoriske eller kognitive funktion. Teknikker som rTMS (repetitiv transkraniel magnetisk stimulation) og tDCS (transcranial direct current stimulation) har været i brug i flere årtier uden at have været etableret som en rutinemæssig klinisk procedure for motorisk og kognitiv rehabilitering efter hjerneskade. Begge teknikker kan anvendes til enten at facilitere den skadede hemisfære eller at inhibere den kontralæsionale hemisfære (for at dæmpe den overaktivitet der over tid opstår i den kontralaterale hemisfære og via corpus callosum kommunikerer med den afficerede hemisfære). Derudover kan rTMS gives enten som en kontinuerlig stimulering eller intermitterende som burst rTMS. Dijkhuizen og medarbejdere anvender udelukkende en inhibitorisk rTMS stimulering af den kontralæsionale hemisfære og har fået gode resultater med dette i deres RCT studie kaldet B-STARS. Det ser ud som om rTMS tilføjer en ekstra forbedring i funktion hos patienter hvor der er rehabiliteringspotentiale for armfunktion. Der gennemføres derudover et stort studie i Holland med rTMS for at forbedre armfunktion efter stroke og et studie i Tyskland hvor man personaliserer TMS stimuleringen ved hjælp af EEG. En metaanlyse om rTMS viste sammenfattende effekt af rTMS mens det fortsat er uklart præcist hvordan rTMS virker, i hvilken form rTMS der skal gives, og præcis hvordan den skal doseres for at opnå det bedste resultat.
Frokost seminar – Spasticitet
Seminar arrangeret af Merz Pharma og medlemmer fra ToxNet gruppen. ToxNet er et globalt undervisningsinitiativ, hvis målsætning er at forbedre kvaliteten i behandlingen af mennesker med spasticitet. Gruppen udgøres af 19 neurorehabiliterings-specialister. Missionen er at øge opmærksomhed mod bedste kliniske praksis og stille redskaber til rådighed. Moderator i seminaret var A. Geurts.
I 2020 publicerede gruppen et konsensus papir: A Practical Guide to Optimizing the Benefits of Post-Stroke Spasticity Interventions with Botulinum Toxin A: an International Group Consensus. (J Rehabil Med, 2021;53:jrm00134. doi: 10.2340/16501977-2753.)
I symposiet blev de fire moduler i konsensuspapiret præsenteret:
Modul 1: Patofysiologi og undersøgelse, målsætning. Identificering af de involverede muskler og deres respektive involvering. Vigtigheden af patientinvolvering og målsætning.
Modul 2: Non-operativ behandling. de mest almindelige medikamenter og interventioner. Den optimale brug af baklofen og botox og supplerende terapi beskrives i detaljer.
Modul 3: Operativ behandling. Udvælgelse af patienter og relevante operationsteknikker.
Modul 4: Optimering af outcome. Hjælpeværktøjer og algoritmer til at finde undersøge of afdække årsager til hvorfor en given intervention ikke fungerer optimalt.
Konsensus papiret indeholder tillige case beskrivelser og videoer og kan downloades gratis på https://toxnet.net/
Symposium – Multiple Sklerose
Ulrik Dalgas (dansk professor) var moderator på et symposium om MS. Han startede med at fortælle, hvordan fysisk aktivitet kan bryde en ond cirkel, hvor inaktivitet forværrer MS symptomer der igen medfører yderligere inaktivitet. Dalgas var i sit oplæg inde på at mange MS studier inkluderer patienter der har fået diagnosen minimum 5 år tidligere. Måske bør vi komme tidligere på banen i forhold til at opstarte fysisk træning og fysioterapi. Studier viser at fysisk træning og fysioterapi kan reducere symptomerne og måske også udskyde symptomdebut.
I perspektiver for fremtidens forskning i MS fremhævede professor Dalgas konsensusartiklen MoxFo “Moving exercise Research in Multiple Sclerosis Forward”
Afsluttende oplæg – Kognitiv rehabilitering
Professor for klinisk neuropsykologi Caroline van Heugten fra Holland holdt kongressens afsluttende oplæg kaldet “”Cognitive rehabilitation: past, present and future”. Professor van Heugten har publiceret ca. 300 internationale artikler og er co-editor på en international håndbog om neuropsykologisk rehabilitering.
Mange kognive domæner har betydning for om en motorisk færdighed kommer til udtryk i praksis. Van Heugten demonstrerede dette ved at indlede sit oplæg med at gå målrettet rundt på scenen imens hun talte. At gå rundt imens man holder et oplæg kræver mentalt overskud. Man skal kunne huske sit stof, kunne planlægge hvor man går hen, afstemme hvornår man skal skifter retning samt holde opmærksomheden på sit publikum. Mange ældre vil ikke kunne gå og tale samtidig og vil slet ikke kunne holde et oplæg imens de går på en scene. At kunne gå i fysioterapien medfører ikke automatisk at man også kan gå ned og handle.
Nyere rehabilitering indenfor kognition og generhvervelse af kognitive færdigheder udspringer af Barbara Wilsons arbejde indenfor området. Kognitiv rehabilitering kan bedre bearbejdning af information, opmærksomhed, hukommelse og executive funktioner samt visuospatiel neglekt. Der er evidens for at indlæring af kompensatoriske strategier til at håndtere kognitive problemer i dagligdagen er effektivt indenfor alle domæner af kognition. Indsigt i neuroplasticitet og udvikling af innovative hjerne-baserede metoder som transkraniel elektrisk stimulering til at understøtte neuroplastiske ændringer giver mulighed for nye former for kognitiv rehabilitering i fremtiden.
