Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi vil gerne takke alle aktive medlemmer af selskabet.
Velkommen til alle nye medlemmer og tak til alle vedholdende medlemmer.
Uden jer kunne vi ikke lave alle de fantastiske aktiviteter som også 2024 har budt på.
2024 er året, hvor vi fra bestyrelsen har satset – både på det kendte og på noget nyt. Nyt basis kursus indenfor neurologisk fysioterapi og brush-up temadage ift. evidensbaseret træning. Tak til jer som var med til at støtte op og sætte disse kursusdage i gang.
Vi fra DSNF har også hentet inspiration fra verdenskongressen i Vancouver/Canada og ACPIN-konferencen i London – hvor vi mødte flere spændende undervisere, som vi helt sikkert vil gøre brug af i de kommende år. Vi plejede også de netværk, som gør flere aktiviteter mulige for jer!
2024 blev også året, hvor vi startede en helt ny hjemmeside op – med mere funktionalitet og anvendelighed ift. jer medlemmer. Vi oplever allerede nu at den er lettere at navigere på og bruge ift. søgninger, tilmeldinger m.m.
Tak for en vellykket og rigtig godt besøgt temadag ifm. generalforsamlingen i november.
High Intensity Gaittraining til neurologiske patienter var emnet. Gode faglige diskussioner og erfaringsudveksling – sikke et rigt forum. Camilla Biering Lundquist takkede af efter flere år i DSNF bestyrelsen (TAK FOR INDSATSEN CAMILLA!) og vi bød velkommen til Wendy Petersen-Martin.
Vi ved at 2025 bliver endnu et aktivt år i DSNF – så I kan godt glæde jer til flere medlemsfordele og spændende aktiviteter i neurofysioterapiens univers.
Vi kommer på Danske Fysioterapeuters Fagkongres 2025, så måske ses vi dér!
Følg med på hjemmesiden: www.neurofysioterapi.dk, Facebook og LinkedIn.
I ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nytår 2025
Bestyrelsen i Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi