Hvordan udøves og implementeres opgavespecifik UE-træning efter neuroplastiske principper til mennesker med erhvervet hjerneskade ?
23 fysioterapeuter ræssonnerer, diskuterer, inspirerer og lærer hvordan den fysioterapeutiske intervention kan opbygges ud fra de evidensbaserede neuroplastiske principper.
Holdet hér i Næstved består af fysioterapeuter fra privat praksis, kommunal genoptræning, akut og sub-akut hospitals-neurorehabilitering – fra mange dele af landet.
Underviserne Rune Stolzenbach Sønderkær, Fysioterapeut, certificeret kliniker, Fysioterapeut – Bodil Eskildsens Centeret, Rigshospitalet Glostrup og Mirek Warzecha Fysioterapeut, Neurorehabiliteringen Københavns kommune – leverer inspirerende oplæg krydret med bevæganalyse, case-eksempler og patient-interventions-erfaringer.
Viden om neuroplasticitet, biomekanisk analyse, case-eksempler via dialog og dynamisk undervisning.
Fredag og lørdag skal kursisterne arbejde praktisk med patienter med erhvervet hjerneskade indimellem de teoretiske oplæg om f.eks. motivation, feedback, coaching m.m
Hold øje med DSNF’s hjemmeside for fremtidige kurser ift. evidensbaseret træning af arm eller ben.




