Nyheder

 – Odense 14.11.2019:

Underviser: Fysioterapeut Nickeline Schmidt Larsen

                     Uddannet i USA ift. neurologisk musikterapi

Første kursusdag med dette emne. Deltagere, som dannede netværk med underviser til fremtidig fælles sparring. Praksis og forskning blev koblet, så det gav mening og der var direkte overførbare teknikker til brug i praksis. Tak til alle deltagere og underviser for en god kursusdag.

Resumé af dagen:

Neurobiological foundations of neurologic music therapy: rhythmic entrainment and the motor system. Michael H. Traut, Gerald C. McIntosh and Volker Hoemberg. Frontiers in Psychology, febr. 2015, vol 5, article 1185. (forberedelse til dagen)

Introduktion til NMT og gennemgang af teknikker:

20 standardiserede teknikker – sensomotoriske, kognitive, sprog/stemme. Bygger bro mellem de tre områder, så det ikke er adskilt/opdelt. Følger principperne for motorisk og kognitiv læring. Musikken er et redskab til at arbejde med hverdagsrelaterede mål. Patienterne behøver ikke at være musiske. Anerkendt og støttes af WFNR – er et af de 20 specialeområder.

Transformation design model: (der findes ikke specifikke NMT tests)

6 trin:

  1. Undersøgelse/ test
  2. Målsætning (SMART mål)
  3. Planlægning af ikke-musiske øvelser evt. selvtræningsøvelser
  4. Overførsel til musisk kontekst/ NMT
  5. Re-test
  6. Overførsel til hverdagen

NMT uddannelse: Uddannelsen udbydes af the Academy of Neurological Music Therapy (4 dage=30timer) for fagpersoner med sundhedsfaglig grunduddannelse. Uddannelse afsluttes med certificering. Fysioterapeuter må bruge NMT teknikker i deres fysioterapeutiske praksis.

Musik er en af de stimuli, som aktiverer flest dele af hjernen!

Når man lytter til musik man godt kan lide, så øges blodgennemstrømningen i store dele af hjernen. Der aktiveres systemer for belønning, motivation og arousal. Der frigives dopaminer når vi hører harmoniske akkorder.

Musik kan bruges til at afstemme følelser og energi og stemninger.

Musik kan bruges til at gøre klar til aktivitet.

 

Basal musikteori og viden:

Struktur – tonekunst.

3 krav til musik: der skal være lyd, struktur og strække sig over en tidsbegrænset periode

Skal man spille sammen skal man have samme takt/pulsslag. Tempo – BPM (beats pr. minut) det meste musik har BPM på 80-160.

Taktinddeling og der lyttes til forskellige musikstykker.

Toner – forskellig frekvens, kammertonen på 440Hz. Amplituden bestemmer lydstyrken.

Samklang – flere toner på samme tid f.eks. akkorder. Konsonans (vellyd) eller dissonans (mislyd)

Brug af metronom i træning.

 

NMT teknikker til kognitiv træning:

Sprog og tale (OMREX):

Træning af vejrtrækning / respiration og artikulation (f.eks. ptt som mangler stemme-power, hostekraft etc)

  • Hér kan musiske øvelser bruges. Brug mundharmonika (indånding) eller melodika (udånding) (auditiv feedback for patienten) som forberedelse til træning med PEPfløjte. Mundstykke.

Se på https://www.youtube.com/watch?v=OnOyzOWwVSg

Fællessang er terapeutisk sang (TS)

Melodic intonation Therapy (MIT): vælger det der skal øves – laver melodi over det man vil sige (sætningen). Udnytter at personen med ekspressiv afasi, istedet kan kommunikere via sang/ takt og betoning.

Musical Sensory Orientation Training (MSOT): Bruges til bevidsthedssvækkede ptt. Faciliterer meningsfuld respons.

Musical neglect training (MNT): Brug af musik til at udnytte toner i f.eks. klokker til at komme ind i området som er negligeret.

Musical Attention Control Training (MACT): Arbejde med forskellige opmærksomhedsformer via øvelser med musik via f.eks. klap eller bold-dribling, hvor man varierer med at hjælpe takt på vej eller bevidst forstyrre med anden takt. Kan også være øvelse, hvor man skal reagere på forskellige cues (fra forskellige kilder).

Musical memonics training (MMT): træning af langtids- og arbejdshukommelse, koble ikkemusisk information til musik eller rytme (f.eks indkøbsliste eller aftaler). Studie af Sarkano et al (2008) ift. apopleksiptt. Viser at dette har effekt.

Associative Mood and Memory Training (AMMT) se link https://www.youtube.com/watch?v=RcbddBfoaG4

Musikkens påvirkning ift. Følelser og genkaldelse af minder.

Musical executive funtion training (MEFT): brug af improvisations- og kompositionsøvelser. Patienten træffer valg om: organisering, problemløsning, træffe beslutninger, ræssonnering og forståelse samt sociale færdigheder. Fysioterapeuten er coach.

 

Rytme og bevægelse:

Afprøvning i gruppe-praksis med rør (Boomwhackers) – takt, koordination i gruppe og balance. Med og uden musikstykke.

Koordination: rette muskler, rette kraft og rette tid – men mange muligheder. Rytme og lyd kan hjernen få auditiv feedback at arbejde med.

Ved udøvelse af musik/ rytme engageres de procedurale netværk i hjernen. Arbejde med rytme i bevægelsen.

Studier fra sportsverden viser at teknik/ bestemt bevægelse læres hurtigere, hvis den høres som rytme (auditiv feedback).

Gennemgang af sensomotoriske NMT teknikker:

Afprøvning af RAS (Rhythmic Auditory Stimulation) – træning af gangfunktion

F.eks ved rytmisk gentagen samme bevægelse : gang, roning, løb etc.

Basal ganglierne bliver stimuleret af rytme og ”skruer dermed op” for bevægelse. Man udnytter fænomenet Rhytmic Entrainment – samarbejde mellem det auditive og motoriske system. Der kan således trænes single task eller dual task under f.eks. gang. Mere stabilt gangmønster, mindre tendens til at gå i stå, forbedret standfase og gangfase.

Central general patterns (lagrede automatiske netværk). Ubevidst niveau.

Brug af metronomen – til f.eks. parkinsonptt – 30min. ad gangen i 4 uger, skulle have effekt for en periode (find evt. artikel i Fysioterapeuten).

RAS forløb:

  1. Ganganalyse (tempo, cadence, skridtlængde) – metronomen indstilles til patientens hastighed
  2. Træning i at bevæge sig til metronomen (evt. visuel eller verbal guiding i starten)
  3. Modulering af gangfunktionen (ændring af tempo/ skridtlængde/ symmetri)
  4. Avancerede gangøvelser (retningsskift, varieret underlag, forhindringer/ stigninger)
  5. Gradvis dæmpning af eksternt cue (dæmpe volumen, slukke metronomen periodevis)
  6. Ganganalyse igen (re-test)

Hjælp til pitching af et musikstykke via linket: https://29a.ch/timestretch/

Downloader gratis app ift. Metronome. Kan bruges til f.eks. gang og facilitering til rytme.

Therapeutic Instrumental Music Performance (TIMP): brug af instrumenter for at træne motorisk funktion og få den auditive feedback: klaver, guitar, autoharpe, stortromme/ hihat (dorsalfleksion, hoftefleksion), tamburin (ekstension af knæ, fleksion af hofte).

Patterned Sensory Enhancement (PSE): bruger musikkens elementer til at facilitere bevægelse. Brug metronomen eller musik med fast beat. Kan bruges til anatomiske bevægelser eller sammensatte bevægelser. F.eks. række ud/ reach, rejse/sætte sig, vægtoverføringer (beat på vals), afværgereaktioner, forflytninger.

Gruppearbejde og erfaringsudveksling – opgave. Konstruer øvelse til en patientcase (formål, set-up og barrierer for udførelse). Snak i grupper og herefter erfaringsopsamling.

 

Brug musik i træningen – men hav et klart formål. Har musikken ikke et klart formål – så sluk for den!

 

Kig mere på https://www.musikipidia.dk/ (digitalt læremiddel om musik. Gratis og brugervenlig)